Den første gang jeg var på
Ravelry, så jeg opskriften til den lille sweater
Riverstone. Det er den første opskrift jeg købte, for jeg var helt solgt, jeg måtte strikke den på et tidspunkt. Forleden dag slog jeg maskerne op, strikke lidt, men måtte pille op igen. I mandags gik jeg igang igen, og i dag er der nok til at jeg kan vise jer lidt af den.
Den er til trunten Anne Sofie som bor få huse fra mig. Selvom hun kun er 6 måneder, så har jeg strikket den i str 1 år, hun ved nemlig godt hvor maden skal hen :-))
Garnet hedder Colorado, og jeg fandt det billigt på nettet, til 22 kr stk.
Jeg måtte justere noget i forhold til opskriften fordi mit garn er noget tyndere end forskrevet. Så jeg har strikket på pinde nr 3 i stedet for pinde nr 6. Trøjen bliver dejlig tyk :)