søndag den 10. januar 2016

Når søndag er bedst.....

Når søndag er bedst, dufter der er nybagte brød og kager, og der er strikketøj i sofaen.

Jeg strikker alt hvad jeg kan på "Fire" af Rachel Søgaard, det tager lidt tid, så jeg får ikke strikket på så meget andet, den skal jo være færdig, imens vejret stadig er til det.



Jeg har brugt min formiddag på at rydde op i mine køkkenskuffer, det er ikke småting, der kan gemme sig der. Nu er 60% smidt ud, og pludselig have jeg et overblik over alle ingredienserne, så nu er der en banan-kokos-dadel-chokoladekage i ovnen, bagt på slum. (Håber det lykkedes, måtte hælde kagen tilbage i skålen efter 20 min, da den stadig havde konsistens af grød. Jeg havde prøvet at lave den uden hvedemel og kun brugt mandelmel, men det kan man måske ikke, nu er der kommet mel i, og den er tilbage i ovnen, vi krydser fingre.)


Der er også boller og pølsehorn på vej



Sneen vælter ned, der er snart ild i brændeovnen, og hvis kagen er en succes, så er det en helt perfekt søndag :-)