søndag den 30. august 2015

Strik i Todbjerg

Hende Annette Danielsen er ikke helt tosset, hun fik skabt en kæmpe succes i går i Todbjerg. Vejrguderne var med os, og det samme var landets strikkeguruer. Fantastiske stande, lækkert (meget lækkert) garn, søde damer, god frokost, hyggelige omgivelser. Hele det lokale Todbjerg var igang, kirken, sognegården, forsamlingshuset og Annette Danielsens eget hjem var i brug. Det var en fantastisk dag.
G-uld pigerne var der, Rasmilla, Lillestrik, CaMaRose, Signe Strømgård, og mange andre var der. Jeg fik lidt godt med hjem, to nøgler Fino fra Manos del Uruguay købt hos Rasmilla og et nøgle smuk alpaca farvet af g-uldpigerne.

Tusind tak for et super godt arrangement Annette Danielsen! Det må du gerne gøre igen næste år!









Selvfølgelig havde jeg tanterne med, det er klart!!

lørdag den 22. august 2015

Dexter Cardigan i glimmergarn

Dexter er en enkel og fin cardigan designet af en af mine yndlingsdesignere Isabell Kraemer. Hun laver enkle designs med gode detaljer.
Hendes Dexter cardigan er ret ny og passede lige til min veninde Lise, der har ønsket en ny cardigan. Lises ønsker var himmelblå og glimmer...... Ok, ikke så let.
Hos Garnudsalg fandt jeg Liberace Lux Wool. Det passede i strikkefasthed, farve og havde det ønskede glimmer. Perfekt! 15 kr. nøglet er virkelig billigt!
Det snoede desværre utrolig meget, imens jeg strikkede i det, men det kunne jeg leve med. Garnet minder lidt om hør i sin struktur, jeg tror det er metaltråden, der giver ulden den lidt hårde følelse, men jeg kunne egentlig meget godt lide det.
Lige indtil trøjen var blevet vasket....... garnet trækker desværre trøjen helt skæv. Jeg har prøvet, at rette det til så godt jeg kunne under blokning, men den er stadig lidt skæv. ØV! Den er nu alligevel fin, og jeg håber den passer Lise.





Her kan man se at trøjen stadig trækker lidt skævt. 

Faktaboks
Opskrift: Dexter
Str. XS
Pind: 3,25 + 3,5 Chiaogoo
Garn Næsten 12 nøgler Liberace Lux Wool