torsdag den 27. juni 2013

Lady M. er færdig!!

Lady M er færdig og den er meget meget bedre end jeg drømte om, den passer perfekt, den er blød blød og bare SÅ lækker!! Jeg er flyttet ind i den, den skulle egentlig vaskes og blokkes, men det bliver den ikke :D








Faktaboks
Opskrift: Lady Marple
Garn: En tråd drops alpaca farve 0501 og en tråd Drops kidsilk farve 10
Pind: Knit Pro nr 5
Str: XL
Forbrug: 6 nøgler alpaca og 5 nøgler kid-silk

mandag den 24. juni 2013

Djævlehue

På vores vej er der netop født en ny beboer. Så er man jo nød til at strikke noget. Mon ikke en lille djævlehue i alpaca kan bruges. Den er lille sådan en hue, jeg håber hun kan passe den......



Opskriften er fra Arnica, den er den bedste opskrift på djævlehuer syntes jeg. Strikket på pind 2,75.

torsdag den 20. juni 2013

Mere Lady Marple

Først og fremmest vil jeg sige TUSIND TUSIND tak, for alle de søde lykønskninger jeg har fået, fordi jeg er blevet færdig som lærer, jeg er helt overvældet over, at så mange gider at bruge tiden på at skrive. Det vidner endnu engang om, hvor vidunderligt et sted Blogland er!!!

Om et ærme og noget samle-masker-op-og-lave-knaphuller-osv-halløj, er Lady Marple færdig.... Den er for lille tror jeg. Men alpaca vokser tit i vask, så det håber jeg virkelig også at det gør denne gang!!!!





Til sidst vil jeg bringe en glædelig nyhed. Strikkelykke er tilbage i blogland efter et års pause, (en Ph.d. kan tage pusten fra de fleste!!). Hun er den skønne kvinde der i sin tid fik mig til at blogge, og det er jeg evig taknemlig over. Kig forbi Lykkes blog, den er helt skøn og fuld af strik!!! Og hun fortjener en varm velkomst tilbage i blogland!!!

tirsdag den 18. juni 2013

Fru lærer

Jeg blev færdig som lærer i går!!!!!!!!!!

 Huset er fuld af smukke buketter, jeg er lidt flad og har en snert af tømmermænd, og jeg er så glad. Det var en af de fedeste dage! Nu har jeg sommerferie og må strikke hver dag, tænk engang!

Lige kommet ud fra eksamen glad og lettet.
PS: jeg fik 12!


onsdag den 12. juni 2013

Lady Marple on its way

I min jagt efter den perfekte grå cardigan, fandt jeg med jeres dejlige indspark denne model! Der er blogverdenen fantastisk! Marianne foreslog Lady Marple, og den faldt jeg for. Den kom på pindene og har opslugt mig 100% siden. Garnkombinationen er så lækker at man strikker blot for at mærke garnet :-). Jeg har lige en sidste eksamen på mandag inden jeg kan kaldes fru lærer, og når jeg trænger til en lille pause, løber jeg til pindene. Det er lidt skidt i forhold til at rengøring plejer at være den optimale overspringshandling.....








lørdag den 8. juni 2013

Narragansett i honning

Så er den af pindene, det er godt for den egner sig ikke til at blive strikket i solen :) Det er en varm og lidt krads sweater som egner sig bedst til efteråret og vinteren. Jeg kunne godt finde på at strikke den igen i mere sommeregnet version. Garnet er ellers en mohair, alpaka og merino blanding fra garnudsalg, men den er ikke helt så blød som jeg troede. Pyt med det, jeg er ikke det mindste uld-sart!





Faktaboks: 
Opskrift: Narragansett
Str: XL
Garn: Merino/alpaka/mohair fra Garnudsalg i farven Honning
Pinde 4,5
Ændriner: Strikket en anelse længere på ærmer og krop.

onsdag den 5. juni 2013

Nye børn på hylden

Der er flyttet 6 nye børn ind. De hedder Flødeskum, Den Blå Planet, Pistacie, Lys Jade, Miss Piggy, Lys Syren og Peppermynte.



Pistacie. Jeg må minde mig om at det er garn og ikke kan spises!


Det er 7 sarte og smukke børn, de har mødt alle de andre. De leger allerede godt sammen :-)



mandag den 3. juni 2013

Nu med grå

Jeg strikker ca 10 masker om dagen. Startskudet til de mundtlige eksamener er for længst gået og jeg læser intensivt!! Mundtlig dansk venter på torsdag, så er jeg dansklærer. Didaktik venter d. 17. juni og så er jeg færdiguddannet (igen!). Jeg glææææææder mig!

Men derfor er der ikke tid til strik, næsten ikke. Kom lige til at slå op til min cardigan i dag. Jeg skulle bare lige lave en strikkeprøve, så projektet var til at gå til, men som så ofte før, førte det til at jeg fik slået op og strikket et par pinde. Nu er det lagt væk igen. Narragansett skal være færdig først og det samme skal eksamen.


En tråd alpaka, en tråd kid Silk. Det er himmelsk blødt!