søndag den 26. maj 2013

En ikke-grå ikke-cardigan

Jeg havde de bedste intentioner om at kaste mig ud i en grå blød alpaca-agtig cardigan, men pludselig strikkede jeg pullover/sweater (hvad er forskellen?) i honningfarvet merino-alpaca-mohair fra Garnudsalg. Jeg ved ikke hvad der skete? Eller jo, alpacaen var udsolgt, og derfor lavede jeg strikkeprøve i honninggarnet, bare for at have det klart til en kommende projekt, men når jeg nu havde lavet en strikkeprøve, kunne jeg jo ligeså godt lave en søgning på Ravelry med strikkefasthed og antal tilgængelige meter og vupti, potentielle projekter dukkede op. Deriblandt denne Narragansett som allerede var blandt mine favoritter. Så kunne jeg jo lige så godt slå masker op.........

Jeg havde ellers fundet en cardigan favorit blandt alle jeres fantastiske forslag! Tusind tak for gode input og links til sider jeg ikke kendte. Flere er blevet til nye favoritter!!



Denne model hedder Narragansett  og er fra Baby Cocktail, en fed blog med skønne opskrifter. Narragansett er navnet på en indianerstamme fra Rohde Island, og i dag også navnet på en lille by på Rohde Island. Jeg blev nød til at undersøge navnet på modellen, og blev pludselig helt betaget af USAs østkyst som jeg MÅ besøge engang. Sjovt som man pludselig kommer ledes fra en verden til en anden.

PS: Jeg er helt overvældet over jeres søde kommentarer på Esthers Poppy!! Tusind tak fordi I gider at skrive en kommentar, jeg bliver så glad for hver eneste af dem!! Tusind tak!

torsdag den 23. maj 2013

Esthers Poppy

Så er Poppy endelig blevet færdig. Det har taget sin tid, men er alle timerne værd. Den passer Esther perfekt og jeg er meget meget tilfreds!! Jeg har spytsplejset undervejs så jeg slap for at hæfte alle de ender, der er utrolig mange farveskift! Jeg ville aldrig strikke den i et garn hvor man ikke kan spytsplejse!!

Jeg har strikket den største størrelse 4-5år, men strikket den en del længere. På bærestykket har jeg strikket lidt flere runder mellem indtagningerne. Den passer fint en str 7 år nu.









Faktaboks:
Opskrift: Poppy fra Amimono knit collection 2010
Forbrug: 160g Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg
Pinde 3 og 3,5. Knit Pro
Str: 4-5 år, men så lang at den passer str. 7.




mandag den 20. maj 2013

Cardigan jagt

Jeg leder efter en god opskrift på en cardigan. Jeg kan se den for mit indre blik, jeg har bare ikke fundet en opskrift endnu.
Jeg kigger på disse:

Milena
Drops Cardigan
Ruisseaux, den er super i Lilalus udgave, men originalen..... hmm, not so much

Ohlala er også lækker, men igen kun i Lilalus udgave.....

Drops

Men ingen af dem er helt rigtige. Jeg vil gerne have lidt lace, men lange ærmer med lang rib. Den skal være grå og nok i alpaka, måske med lidt uld også.....
Hvis I har en god ide, så meld endelig tilbage :-)

Imens jeg drømmer om cardigan, strikker jeg mere hulkrus, nu er ærmerne færdige, og jeg strikker på bolen, rundt og rundt og rundt......zzzzzz



Udpluk fra Ravelry

fredag den 10. maj 2013

Hulkrus hulkrus hulkrus

Jeg er begyndt på ærmerne til den lille hulkrus trøje Poppy. Jeg strikker str 4 år, jeg havde hovedløst kastet mig ud i en størrelse uden modtager, men er endt med at måle mig frem til, at mindstepigen på næsten 7 godt kan passe den, hvis jeg bare strikker den lidt længere. Modellen er vist lidt bred i det.... Ellers overvejer jeg om jeg bagefter kan lave den om til en cardigan? Den tid den udfordring.....

Projektet opbevarer jeg i en nyligt indkøbt kurv. Så tager jeg bare den under armen hvis jeg nu skulle få den ide at strikke et andet sted :)











lørdag den 4. maj 2013

Lemoncurd og scones

Jeg har aldrig forsøgt mig med hverken scones eller lemoncurd før. Begge dele så nu ud til at være ret let, men man skal ikke skue hunden på hårene......
Min curd blev ikke rigtig stiv..... jeg forsøgte mig med et ekstra æg og ivrig piskning, og efterfølgende at tilføje lidt kold smør, det virkede!! Den smager fantastisk!! Mine scones er lige kommet ud af ovnen, de ser fine ud, håber de smager godt :)



Man forbrænder så mange kcal ved piskning, at man kan spise alt det curd man vil :-)