lørdag den 30. marts 2013

Candyfloss

Jeg syntes simpelthen det ligner candyfloss, det er lige til at spise.
Jeg strikker og strikker, for jeg er vild med garnkombinationen, det er SÅ lækkert at strikke i! Og jeg tror også resultatet bliver godt, jeg har lige prøvet den på, og det tegner godt.

Opskriften hedder Redy, og kan hentes på Ravelry.

Den strikkes fra vrangsiden, for det er glatstrikken der skal vende ind. Første billede er vist som den strikkes, andet billede som den skal se ud, når den vendes.




Jeg er vild med kraven, den falder SÅ flot!

søndag den 24. marts 2013

Garnvalg og strikkeprøver

Den indledende fase er næsten den bedste, den hvor man skal finde den rette garnkombination, lave strikkeprøver, tænke, lave nye garnkombinationer.

Jeg har 500g Blackhill højlandsuld i farven Prinsesse Toben. Lækker sart lyserød. Men en tråd Kid Silk fra drops kunne det godt være en god kombi til den sweater jeg har udset mig.... Jeg har også overvejet at kombinere drops alpaca med Kid Silken, men jeg er bange for at det bliver for varmt og for tungt.

Strikkeprøven passer. Måske skulle jeg bare komme igang :)

Sådan kan jeg også blive farveinspireret, den sarte mosgrønne til den rosa..... lækker lækker kombi!




fredag den 22. marts 2013

Camomille nr 6

Denne Camomille har været på pindene længe, måske et halvt år. I går blev den sidste tak strikket og i dag er den blevet blokket med mine nye blockingwires fra Fandango. De fungerer ret godt!

Farven er svær at gengive. Den er IKKE pink, men mere gammelrosa. Det er strikket i højlandsuld fra Fandango i farven Rosebud og Malabrigo lace i farven dusty fra Fandango. Det er blevet så skønt. Jeg foretrækker at strikke camomille i netop disse to garner, højlandsuld og malabrigo lace. De fungerer perfekt sammen!







Dette er den 6. camomille. Vi du se de andre kan du klikke på disse links

Camomille 1: Isblå til min mor
Camomille 2: Kamillefarvet til mig selv
Camomille 3: Pink til mig selv
Camomille 4: Mulvarp og vandmelon til en veninde
Camomille 5: Blå og blå til en veninde








mandag den 18. marts 2013

Instagram leg

Strikker takker på mit Camomille. Og leger med instagram :)












- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 17. marts 2013

Færdigt bølgetæppe

JEG ER FÆRDIG!!!!!!!!!!
Sidste stribe kom på sent i går, jeg kom til at mangle lidt garn, så jeg måtte igennem venindernes arwetta rester, der var lige de rigtige farver til de sidste tre striber. Tak tanter!!

Jeg startede på tæppet sommeren 2011, så det er en stor glæde og lettelse at få det færdigt. Egentlig burde det ikke tage så lang tid, men det har ligget i kurven i flere måneder af gangen uden opmærksomhed. Faktisk har jeg hæklet over halvdelen af tæppet her i vinter. Men det er ok at det har været længe undervejs, det har været et godt hjemme projekt, perfekt til TV og snak.

Nu må jeg strikke igen, første prioritet er et camomille der har ligget i kurven meget meget længe. Og så har jeg Bella Baby på pindene, jeg ved ikke hvordan der skete, men her til sidst i det hæklede tæppe hoppede den på pindene....

Tusind tak til jer der heppede :)












Flere billeder lige her.

Tæppet er nu overdraget til storetøsen som er meget meget glad.

Faktaboks:
Opskrift: Neat Ripple Pattern fra Atttic24. Verdens sødeste hækleblog.
Nål: Soft touch 4,5. Verden bedste hæklenåle!
Garn: Arwetta i et hav af farver. Hæklet dobbelt
Forbrug: Tæppet vejer 1660g. Dvs ca 34 nøgler arwetta hvis man ingen spild har. Jeg har en del spild fordi jeg har brugt så mange farver. Tror jeg har brugt min. 40 nøgler. 
Hot or not: Jeg syntes det er skønt, det lyser hele værelset op og storetøsen er lykkelig!



torsdag den 14. marts 2013

Skødehund på 40 kilo

Når man vejer 40 kilo og gerne vil sidde på skødet er dette det tætteste man kommer.

Det er virkelig en blond hund!





- Posted using BlogPress from my iPhone

The Sleeve

I havde ret. Jeg nåede at blive færdig, men det holdt hårdt, jeg får altså ømme skuldre af at strikke på pind 8, især når jeg har lidt travlt og ikke veksler med andet strikketøj. Men pyt, jeg er fin igen og min PC sleeve blev færdig og nevøen fik den i går. Han passer tit mine piger når jeg er i skole onsdag aften. Så den skule være færdig til i går. Vi vaskede den først da han kom herud, for den skal formes i våd tilstand, så jeg skulle bruge hans computer til at forme efter. Man putter lige computeren i en plastiskpose og så ned i den valkede sleeve, og så kan man hive i højde og brede indtil den er som den skal være.
Nevøen er glad! Og så er jeg glad :)







Førbillede af den kæmpe eskimopose.

Faktaboks:
Idé fra Unikarina
Pinde: nr 8
Garn: 9 nøgler grå eskimo


onsdag den 13. marts 2013

17 striber to go....

Undskyld I bliver spammet med billeder af hækleprojektet. Men hver stribe er en sejr lige nu. Projektet har været igang i 21 måneder, og jeg vil have det færdigt NU! Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke slår masker op til noget nyt, før tæppet er færdigt, og mindst et af mine sjaler er færdige.

Derfor hækler jeg alt hvad jeg kan, selvom lysten lige nu ligger på et meget lille sted.





søndag den 10. marts 2013

Camilla Babe

Jeg har strikket Camilla Babe til lille Veronika, (hvem skulle ellers strikke en Camilla Babe :-)?? )
Hun er blevet døbt i dag, og har bl.a fået denne lille sag.
Den har været færdig nogle dage, men jeg har ikke kunne vise den frem, den har været hemmelig. 
Det samme har Veronikas navn. Hun kom til verden i december, men først ved dåben i dag, blev navnet afsløret. Vi har været så spændte!!

Det er et skønt strikketøj, dejlig og sjov at strikke. Jeg har strikket en mønsterrapport mere end opskriften forskriver, den så så kort ud.

Veronika har ikke prøvet den endnu. Jeg håber den passer. :)






Faktaboks:
Opskrift: Camilla Babe
Pinde: 4,5
Garn: Onion, økologisk bomuld/merino i farven sorbet.
Størrelse: 6 måneder
Ændringer: Ja, jeg har strikket en mønsterrapport mere end opskriften siger. Desuden har jeg lavet 8 indtagninger yderligere, ved raglan da jeg lukkede af.

lørdag den 9. marts 2013

Næsten halvvejs

Jeg skal strikke 105 pinde, jeg har strikket 47.......
Han kommer og passer pigerne på onsdag, mon jeg når at blive færdig inden....
Det tror jeg næsten...





Jeg ELSKER blå perlehyacinter! 

fredag den 8. marts 2013

Nyt garn & Nye pinde

Så er der flyttet nye venner ind.
De er smukke. De hedder Kornblomst, Gollum (det fedeste navn til et garn!), Græshoppe, Buksbom og Lyng. De får lov, at stå et godt sted i bogreolen, så jeg kan kigge på dem. De er ikke købt til noget bestemt formål, jeg kan bare godt lide, at have højlandsulden i mange farver. Det er sjovt, at have dem stående i reolen og så flytter jeg lidt rundt på dem. Det er tit sådan jeg bliver inspireret og finder nye farvevenner.



Garn var ikke det eneste der kom med pakken. Jeg har også bestilt ChiaoGoo pinde. Jeg er egentlig ret godt udstyret i Knit Pro, og jeg er også rigtig glad for mit Knit Pro. Men jeg blev så fristet af at have pinde i de skæve størrelser: 2,75, 3,25 og 3,75. Desuden er der blevet talt så varmt om ChiaoGoo, jeg var nød til at prøve. Jeg ved at Ulla, er meget glad for hendes.
Jeg har bestilt det lille sæt. Der er 7 sæt pinde med.




Jeg har lige et PC sleeve på pinde 8, jeg skal have færdigt, inden jeg skal strikke med de nye pinde. Eller måske er jeg lige nød til, bare at teste dem lidt bare en lille smule.... :)

torsdag den 7. marts 2013

Filtet beskyttelse

-Faster, gider du ikke lave sådan et etui-halløj til min computer?
-Jeg kan da købe en til dig
-Nej, jeg vil gerne have sådan en af dem du laver...

Når ens yndlings nevø (min eneste!), beder om strik, så strikker jeg!

Og nu vil han gerne have et filtet cover til hans bærbar, så den ikke bliver smadret i tasken på vej til gymnasiet om morgenen. Jeg har før lavet et til min mor, og et til mig selv. Det er ikke svært. Man strikker en prøve og filter den, så man ved hvor stor en "pose" man skal strikke. inden man smider den i vaskemaskinen.

Hele processen er beskrevet af dygtige Unikarina, I kan hente hendes vejledning lige her. 




Min lille filtede prøve er strikket i Eskimo på pind 8. 
20 masker bliver i filtet stand til 11 cm
20 pinde bliver til 7,5 cm.

Resten er ren matematik :-)

onsdag den 6. marts 2013

Ses vi på Fanø?

Så er er booket workshop på Fanø, og foredrag med min helt Christine Feldthaus!

Det har været en meget bøvlet omgang, med en hjemmeside der konstant går ned. Og jeg kunne sagtens brokke mig en masse over det og andre ting som jeg ikke syntes er i orden. Men det gider jeg ikke, jeg glæder mig bare til at være i en strikkeverden i 3 dage uden afbrydelser! Og til at møde en masse søde blogvenner.

Ses vi?? Det håber jeg :-)





tirsdag den 5. marts 2013

Hækle hækle hækle.....

Jeg har kun tre kedelige strikkeprojekter på pindene, jeg har nemlig lovet mig selv, at storetøsens zigzag tæppe skal være færdigt, inden hun syntes, det er mega kikset og ikke gider at have det alligevel!

Så jeg hækler og hækler og hækler, op ad bakken og ned igen, op ad bakken og ned igen. Igen og igen og igen.
Jeg kan faktisk godt lide det. Det er genialt til TV, for det er så langt, at jeg kan have det over mig imens jeg hækler!

Jeg mangler "kun" 27 striber, så er det langt nok til hendes seng.