fredag den 25. oktober 2013

Et smut til garnparadiset

I dag tog Lykke og jeg bilen og kørte mod nord. Længe har vi ønsket at besøge Garnudsalg, og i dag passede det lige. Turen derop var smuk i det dejlige efterårsvejr, og tiden i Gug fløj afsted. Vi overvejede garner til alverdens projekter, og blev overvældet af det store udvalg og de mange fantastiske farver. Beslutninger blev truffet, lavet om, truffet igen og lavet om. Jeg har fået de lækreste ting med hjem, og det er IKKE sidste gang jeg kører de 5 kvarter til Garnudsalg!

Vi fik professionel og dejlig sød betjening af Liselotte, og en meget fin rundvisning af hr. Weller. Tusind tak for god betjening, vi vender tilbage!

Nu skal jeg strikke!!!






Dagens udbytte


14 kommentarer:

  1. Man kan vist kun sige MUMS,og tænk jeg troede det tog længere tid at køre til garnparadiset,bom bom bom,måske man liiiiige skulle overveje en tur engang :)),jeg skal jo kun bruge 10 min mere end dig,sådan cirka ihvertfald

    SvarSlet
  2. Åhh, det er bare så hyggeligt i Garnparadis! Der gad jeg godt en tur op igen.... Rigtig god fornøjelse med de nye projekter.
    Min fredag blev brugt i Fredericia til Kreative Dage sammen med vores datter. Hygge over fælles håndarbejd-glæde.

    SvarSlet
  3. Det var bare så dejligt endelig at hilse på dig - for alvor - og skønt, at I tog turen herop. Jeg er vant til at køre langt i embeds medfør, så for mig er sådan fem kvarter en smuttur. Jeg håber, at I syntes det samme og gider gøre det en anden gang igen og god fornøjelse med maskerne og weekenden :-)

    SvarSlet
  4. Man udfordres virkelig på sit shopping gen når man træder ind på den matrikel. Jeg synes virkelig det er begrænsningens kunst der kaldes på - og den er svær med alle de fristelser :o)

    SvarSlet
  5. Det er jo bare et af drømmestederne at besøge :0)

    SvarSlet
  6. Hej Camilla
    Ja jeg har kun besøgt garnudsalg en enkelt gang, men får ofte abstinenser!!
    Fin og inspirerende blog du har. Det er f.eks. din fortjeneste, at jeg har givet Redy en chance til. Synes dit eksemplar så vellykket ud, og mangler nu kun ærmerne :-) kh Kirsten

    SvarSlet
  7. Uh ha, det paradis har jeg tilgode! Heldigvis har de også en fantastisk netbutik med perfekt service, glæder mig til at se hvad du det indkøbte omsat til {;o)

    SvarSlet
  8. Ja, det er et farligt sted, er det. Jeg bor kun 15 minutter derfra, så det er vist godt, jeg som regel er på job om fredagen, når der er åbent.
    Det er nogle smukke garner, du har købt

    SvarSlet
  9. Hvor ligger den garnbutikken? Jeg skal på strikkefestival til Bornholm neste år og skal også være noen dager i København. Hadde vært artig å besøke den butikken mens vi er i landet :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Butikken ligger i Gug ved Ålborg, de har åbent hver fredag fra 10-15. Men deres webshop er altid åben: www.garnudsalg.dk

      Slet
  10. Sikke meget lækkert du har fået købt. Jeg vil virkelig også gerne besøge den butik en dag:-)

    SvarSlet
  11. Jeg siger da også tak for en dejlig tur - du er jo en skøn co-driver! Glæder mig især til at se den grønne trøje strikket op!

    SvarSlet
  12. Sikke nogen lækre indkøb du har gjort dig, ser meget lækkert ud. Jeg har tilgode at se den fysiske butik, men den ser meget indbydende ud.

    SvarSlet