fredag den 8. februar 2013

Wollmeise

Der er noget helt særligt over det tyske garn wollmeise. Det værste ved det er, at det er krop umuligt at få fat i! Deres webshop er åben hver fredag morgen fra kl 8, og alt er udsolgt på meget kort tid. Jeg har én gang siddet klar ved tasterne for at bestille og siden er det ikke lykkedes mig. Jeg ville gerne have noget mere af wollmeises fede fede strømpegarn, for de sokker jeg har strikket af det nøgle jeg bestilte i sin tid, er mine absolutte favoritter. Farven er fed, mønsteret er fedt, men garnet er bare helt særligt, lidt tykkere end alm strømpegarn, og meget blødt og stærkt. (311 meter/ 100g)

I stedet søgte jeg efter wollmeise strømpegarn på Ravelry, lavede en søgning under "will trade or sell" og valgte at jeg kunne ville se lande fra EU, jeg fandt et nøgle i den rigtige farve. Og de kom med posten i går. Jeg skal strikke smukke safranfarvede sokker til mig!





17 kommentarer:

  1. Hej
    Må give dig ret farven er total fed og jeg får lyst til at ligge mig i det og varme mig.glæder mig til at se dine strømper.

    SvarSlet
  2. det er lækkert, har også siddet fredag morgen og klar ved tasterne, nogen gange er det lykkedes, er enig i at det er meget lækkert garn:)

    SvarSlet
  3. Hvor var det godt du fik fat i den skønne safran - det er vel nok en lækker farve, der kan jage kulden på lang afstand :-)

    Glæder mig til at se strømperne når de hopper af pindene!

    SvarSlet
  4. Jeg har også siddet der utallige gange, hvor der sekunder efter åbningen kun er nogle fed tilbage i farver, jeg ikke kan bruge.
    Jeg har så bare bestilt et fed et par gange for at prøve det. LÆKKERT!

    Men kan du hjælpe mig, for jeg kan ikke finde ud af, hvordan eller måske hvor jeg kan søge på will trade or sell? Jeg har ledt flere gange, men kan ikke finde det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ann
      Du kan tro jeg vil hjælpe dig.
      Klik på menuen Yarns
      Søg på wollmeise
      Klik på den type wollmeise garn du gerne vil søge på.
      Helt nede i bunden kan du nu klikke på view all recently stashed...
      Så klikker du på status: Will trade or sell
      Så klikker du på det lille grå ikon øvert til venstre hvor der står ”advanced search”
      Her kan du søge på lande. Jeg valgte kun EU lande så man ikke bliver snuppet i tolden.
      Håber det virker, ellers skriv igen.
      Til sidst ender du her:
      http://www.ravelry.com/stash/search#sort=added&yarn-link=wollmeise-sockenwolle-80-20-twin

      Slet
  5. Tuhej, hvor er det bare flot, du kommer til at svæve med de sokker på

    SvarSlet
  6. Det var dog noget fantastisk smukt garn - sikken farve !

    SvarSlet
  7. Heldige dig. God strikning.

    SvarSlet
  8. Hvor er det dog en lækker farve... Tror jeg skal sidde klar på tasterne, indtil jeg får fat i noget :D
    Går der ét par alm. strømper på et bundt?

    Smil og god fra Ivalu

    http://ivalusen.blogspot.dk
    (tidligere Sukkerknalden)

    SvarSlet
  9. Whau!
    Tusind tak Camilla!
    Du må da indrømme, at det er liiidt ulogisk indviklet at nå derhen.
    Jeg har ikke kunnet finde ud af, at søge på EU, men jeg har filtreret til udvalgte europæiske lande. Der er et landefilter nederst i venstre filtermargin. Når man trykker på det, kommer der et vindue frem, hvor man kan vælge flere lande, men det ville selvfølgelig være lettere, hvis jeg kunne søge på EU, som du har gjort.
    Det link, du har indsat sender mig til samtlige Wollmeise stashes (over 56.000), men så filtrerede jeg i venstre margin på trade or sell og så altså landene, og så endte jeg på 162.
    Tusind, tusind tak, Camilla!

    SvarSlet
  10. Skønt garn ser det ud til. Jeg har aldrig strikket i det, men hørt meget godt om det. Farven er helt forrygende.

    SvarSlet