onsdag den 27. juni 2012

Babyvest

Jeg har endelig fået sommerferie!!! Endelig masser af tid til at strikke, der er en masse nye projekter igang.
Første lille projekt er til Johan som snart flytter hjem til DK igen med hans familie. Min fætter + kone og nu 3 børn har boet i Kairo i 2 år, men nu vender de hjem til Danmark igen. Så vi kan jo ikke have at lille baby Johan skal fryse i den kølige danske sommer, derfor denne lille lune vest strikket i Drops Alpaca. Mon ikke lille Johan kan lune sig lidt i den?



Imellemtiden strikker jeg på babyvest nr 2 i en lidt større udgave, så Johan ikke skal fryse når han vokser ud af den første...


søndag den 17. juni 2012

Håndfarvede sokker

-Mooooaaaaar, gider du ikke strikke nye sokker til mig??? De gamle er for små.
3 dage senere og trylle rylle, to små strømper kommer af rundpinden på én gang!! What is not to like?

Garnet er Julias fantastiske hjemmefarvede strømpegarn som hun desværre ikke har noget af i webshoppen for tiden. Men Julia, det håber jeg du får igen på et tidspunkt!!






Faktaboks.
Opskrift: Metoden er hentet i "To på én pind, - fra tå til top".
Til str. 30-31 har jeg i alt 46 masker på pind 3. Og længden på sokken er altid skostørrelsen divideret med 2! Ret smart!
Garn: Hjemmefarvet strømpegarn fra Ålerusen
Pind:3

PS: I dag fik jeg min faste læser nr 200. Hvor er det dejligt at så mange har lyst til at følge med!! Tusind tak til jer alle sammen! Måske jeg skulle belønne med en lille Give Away snart :-)




torsdag den 14. juni 2012

Kæmpe parrot

Da The Bird Collection kom ud, var jeg meget begejstret for Parrot. Men jeg syntes det var for lille. Efter et fif fra Nynne, slog jeg 1050 masker op og gik igang.
2 måneder senere har jeg fået mig en meget stor parrot, også lidt for stor. Men pyt med det, jeg finder nok ud af at bruge det alligevel. Jeg er gået all in på farver, jeg syntes en papegøje skal have klare pang farver.






Men måske det er lige stort nok som tørklæde.......


Faktaboks:
Opskrift: Parrot fra Bird Collection.
Pind: 3,5
Garn:

  • Malabrico lace fra Fandango (pink, gul og blå)
  • Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg (indigo, marine, skovbær, pæreskræl, solskind)
  • Uld/bomuld fra Garngaragens stand på messen i Middelfart (tyrkis og lilla)
  • Rasmillas yndlingsgarn. (lilla)
  • Drops alpaca

tirsdag den 5. juni 2012

Kulturkontrast!!

Mit eksamensprojekt er færdigt.
Udfordringen hed kulturkontraster. Benene er det amerikanske flag og betrækket er inspireret af partisanertørklædet.
Jeg er tilfreds, dog ikke med syningen på selve betrækket, jeg skulle sy en løbegang i strikket og syningerne er blevet ret synlige og ikke så pæne, det trækker ned :( Men jeg er en symaskine amøbe!
Til gengæld har jeg selv drejet benene og sædet på drejebænk, og selv malet stolen.

Så må vi se hvad lærer og censor mener på fredag!