mandag den 28. november 2011

To strømper på en gang, nedefra!

At strikke to strømper på en gang på magic loop er fantastisk! Det har jeg gjort flere gange. Men at strikke to på en gang nedefra er virkelig det tætteste man kommer på magi! Jeg er SÅ solgt!!! Det er SÅ meget lettere at lave hælen og man skal ikke samle masker op og andet rod, det er super let og enkelt at lave hælen. Jeg vil på det VARMESTE anbefale Lene Randorffs To på en pind!! Det er en meget overskuelig og meget godt forklaret opskrift på hvordan man gør. Når først man har lært sig teknikken kan man sagtens bruge sine egne gode gamle opskrifter, de skal bare lige vendes om, det er intet problem når først man får det ind under huden!


søndag den 20. november 2011

Min egen "Cove" hue

Fra jeg så denne hue første gang, vidste jeg at den skulle jeg lave til mig selv på et tidspunkt. Jeg vidste også lige præcis hvilket garn jeg ville bruge, nemlig det super lækre luksus garn, Alta Moda Cashmere fra Lana Grossa.
Det har taget næsten ingen tid at strikke denne dejlig bløde hue, jeg startede fredag og blev færdig i dag!! Strikkede næsten ikke i går, så max to dage tager det!! Jeg er SÅ glad for den!!




Faktaboks:
Opskrift: Cove hat, fra Ravelry
Garn: Alta Moda Cashmere
Pinde: nr 7
Hot or not: Jeg syntes den er hot!

torsdag den 17. november 2011

Cool hue

Jeg har en rigtig god ven, Jens, som har spurgt om jeg ville strikke ham en hue. Han hader når noget kradser, men jeg nægter at strikke i bomuld, så jeg måtte finde et kompromis. Valget blev det skønne og bløde merino fra Lana Grossa. Som kan vaskes i maskinen.

Selve kanten er super, for den er dobbelt, man strikker 15 pinde ret, en ping vrang og 16 pinde ret, så bukker man kanten op og strikker den fast igennem opslagningsmaskerne, meget lettere end det lyder, og vupti, super fed og varm kant!

Jeg sender ham huen i morgen og håber den bringer glæde i København. Indtil da er min storebror huemodel :)




Faktaboks:
Opskrift: Crenellated Hat
Str: One size
Pinde: 40 cm rundpind str. 3
Garn: Merino fra Lana Grossa, olivengrøn.
Hot or not: Tja, både brormand og hans søn på 15 har godkendt den, så det er vist hot :)

tirsdag den 15. november 2011

Nu som modelstrikker

Jeg er altså lidt stolt. For jeg har strikket et model op til yndlingsbiksen. Jeg syntes det er at stige et niveau som strikker, når man er blevet dygtig nok til at strikke modeller op. Jeg gør det kun for at hjælpe søde Mette, og ikke fordi jeg mangler noget at strikke på. Men det er en fin udfordring at skulle følge en opskrift 100%, og også at strikke noget man måske ikke ellers ville strikke.

Modellen er fra Onion, og garnet er deres lækre økologiske Cotton og merino.

Du kan købe garn og opskrift lige her.


Knapperne ser blå ud på billedet, det er de slet ikke! De er lilla og passer perfekt til trøjen!

søndag den 13. november 2011

Skovtur

Jeg startede op på min "skovtur" da vi var på Fanø til strikkefestival. Den har drillet mig. Først var den alt for stor, og jeg måtte trævle op, heldigvis ikke helt op! Så har jeg været i tvivl om størrelsen nu er rigtig, jeg har prøvet den på, men syntes stadig det er svært at vurdere.
Nu er det ærmerne der driller. Efter at have strikket ca 10 pinde rib, skal man tage ind og strikke 5 pinde rib, men indtagningerne gør at ribben forskydes, og det ser dumt ud.  Jeg kan ikke lige gennemskue hvad jeg skal gøre, så nu ligger den lidt i kurven....




Her kan man sagtens se hvor skørt det ser ud!! 

Imens den ligger og skammer sig har jeg strikket en hue mere. En af mine veninder syntes også hun ville have en sort alpaca hue, så den har jeg lige taget ud af vaskemaskinen :)


torsdag den 10. november 2011

Alpaca og silke luksus

Jeg har en veninde som slet ikke er til strik. Alligevel har hun tigget om at jeg strikkede hende en hue.
Det har jeg gjort nu. Den er strikket i en tråd alpaca og en tråd alpaca silk, og den er SÅ dejlig blød!
Jeg skal se hende lige om lidt, så jeg har pakket huen fin ind. Hun aner slet ikke at jeg har strikket en til hende, jeg håber hun syntes om den, ellers beholder jeg den gladeligt selv!

Datteren agerer model.




Opskriften er gratis og er fundet på Ravelry

Det er den letteste opskrift i verden, for den kan tilpasses garn og størrelse meget nemt!

lørdag den 5. november 2011

Fortryllende strømpegarn

Jeg har i et stykke tid haft et godt øje til Julias garn, især to nøgler af hendes strømpegarn vendte jeg hele tiden tilbage til, jeg skulle hele siden sikre mig at de ikke var solgt.
Til sidst måtte jeg jo indse, at på et eller andet tidspunkt ville de blive solgt, og det ville være en tragedie. Det strømpegarn skal stribes på magisk, og stadig ikke besluttet, vis. Jeg overvejer at bruge et tredie farve, men jeg ved det ikke endnu. Glæder mig til de skal bo på mine fødder!!!

Se selv hvor skønt det er:


Se mere af Ålerusens garn på hendes blog lige her

onsdag den 2. november 2011

Non stop top

Milo var jo for stor til baby Milo, så jeg kastede mig fluks ud i et nyt lille projekt til ham. Non stop top er en sikker vinder, den er i rib, så den giver sig rigtig meget! Satser på at han kan passe den i nogle måneder.
Den er strikket i delight fra drops, jeg er vild med at det skrifter farve i bløde overgange!



Faktaboks:
Opskrift: Non stop top
Str. Nyfødt
Pind: 40 cm rundpind str 3
Garn: Drops delight