Jeg har altid drømt om at eje en lækker islandsk sweater. En mørkebrun sag med lyst mønster. Jeg har engang nævnt for min svigermor, at jeg gerne ville have at hun strikkede mig en. Men nu syntes hun at jeg er dygtig nok til at strikke den selv :-) Så nu er jeg selv gået igang! Jeg har længe haft den i baghovedet, jeg har søgt lidt hist og pist, men i går faldt jeg over en opskrift, som passede nogenlunde med det garn jeg på forhånd havde bestemt, yndlingsgarnet alpaca! Jeg strikker i dobbelt
alpaca fra drops, så den er ikke ægte islandsk, for den må ikke være for krads, så får jeg den ikke på, og alpaca er alt andet end krads!!
Når jeg har strikket 16 cm begynder det første mønster. Det har krævet lidt udregning, for jeg vil have den lidt længere end opskriften siger, og det er jo umiddelbart ikke noget problem, og dog. For det betyder jo noget mht ærmer, så pludselig blev de også for lange....... Altså noget rod. Men nu har jeg lavet en tegning og målt alt efter igen, så nu tror jeg det kommer til at passe :-)
Jeg vil i øvrigt sige at jeg er færdig med evighedsærmerne, de er ved at blive strikket på selve trøjen nu, men jeg har glemt det hos svigermor (som heldigvis fluks tog på posthuset, hun som strikker, ved jo hvor stor en katastrofe det er!!). Men snart kan jeg vise en færdig livstykke!!!